søndag den 11. april 2010

Brev til Gorm

Her nedenfor følger et lille afklarende brev, der, sågodt jeg kan, kort svarer på en henvendelse om et malerjob. Var det ikke for den anledning, det gav mig til at svare på dels mit forehavende i det hele taget, dels egen situation dermed, så ville det være fuldstændig lig'gyldigt. Ærlighed varer længst. Brevet er naturligvis sendt til rette vedkommende og her blot gengivet.

*****************************************************
*****************************************************

Tak for dit fine tilbud, Gorm.

I øjeblikket er jeg ikke aktiv med det håndværksmæssige på den kant, da jeg skriver. - Jeg vil meget gerne komme, men ærligt talt kniber det mig nok lidt at komme i vigør på den front, sålænge jeg er fordybet i skriften på væggen og udskriver den.

Det har som du sikkert kan forstå, været frygteligt omfattende det, jeg har arbejdet med og følt mig forpligtet på at gøre noget godt med - men desto mere er det mig en glæde, at få det afhændet til åbent skue for dem, der måtte være interesseret.

Når man som jeg dybest set ikke er tilhænger af hverken skribleri og computeri som sådan, så bliver det kanske lidt svært at forstå, hvorfor jeg bruger så meget tid derpå. Grundene og svarene kan være mange og er det i mit tilfælde. - I midten af det står lyset og troen dog heldigvis stadigvæk ganske klart. Og det holder mig igang.

Jeg blev vel bare grebet af den gamle lidenskab. Og senere, ovenpå hjerteskærende prøvelser med sandhed, opløsningsmidler, postvæsen og tab af familie, måtte den vel så gribe mig. Det giver tilsammen en kanske noget usædvanlig stor høst, der ikke desto mindre skal i lade hos befolkningen, altså være offentlig tilgængelig.

Endeligt, som også din bror véd, så ønsker jeg aldrig at gøre ondt værre i nogen sammenhæng - hvorfor jeg desværre mod min ellers så godmodige natur, har måtte trække mig. Sagens personlige kerne er, at der er meget mild sandhed i mig og at den som bekendt kan slå ganske hårdt, når ikke man passer lidt på med, hvordan man lader den og undlader den. Endsige mærker sig sine ord. Ja, lader den være. - Det betyder også, at jeg er blevet ekstra påpasselig med at love og sige for meget.

Desuden er min førelighed og mit helbred ikke, hvad det har været. Og dog står det nærmest i ordets egen magt, så der må smedes mens jernet er varmt... Skriftens sind er ikke ordets kød, men ordets kød kan med sand hjertevarme godt tilvejebringe en forløsende og oplysende retning i samfundet med brug af skriftens mangfoldiggørende medie.

Samfundets sigte skal indrømmes, vendes og drejes. Og der er kun forstandig ånd til at gøre det, bekræfte det ærinde, så ikke efterkommere skal igennem samme tungnemme lort, hvadend der så er på tale i den henseende. I al beskedenhed, nårh ja, men så véd jeg, at jeg har noget ganske sandt og godt at byde på i den henseende. Og længere gider jeg såmænd ikke at tænke over det længere, for så er det jo ellers bare om at gå igang og få sagt dét, man har på hjertet.

Med et stort ønske om et glædeligt gensyn under alle omstændigheder, om maleriet så bliver til noget eller ej. Og med stor agtelse og næstekærlighed for dig og din bror - og familie iøvrigt, siger jeg herfra tak for nu.

Jens Haarup Mortensen